Kerte - en landsby på Vestfyn
Start
Om Kerte
Seværdigheder
Det Gamle Album
Fotoalbum
Litteratur
Link
Bragt i Fynsk Hjemstavn. 10. Aargang. 3. Hæfte. Marts 1937

Fortidsfund og Stednavne i Kerte Sogn

 AF Folketingsmand J. C. A. CARLSEN-SKIØDT

JORDFASTE OLDTIDSMINDESMÆRKER
Pastor Storch i Kerte indberettede til Nationalmuseet under 26. August 1809:
I Kerte Sogn er mange Gravhøje dannede af Menneskehænder, særlig i Favrskov Banker (hvor Rantzau slog Vends Herreds Bønder). Ikke langt herfra i en tæt Kratskov findes 2 smaa Høje overvoksede med Buske; i hver af disse er et Rum, hvis Udstrækning til hver Side begrænses af 2 temmelig store Stene, over hvilke paa tvers er lagt en stor Sten. Noget længere frem herfra i samme Linie fra Vesten til Østen findes i en tæt Bøgeskov Ruinerne af en befæstet Borg, Ny fæste kaldet.
Her findes Spor af hedenske Altre
1); men fra et hvert er de største Sten sønderhugne og bortførte. Paa en aflang Banke, Jarlebjerg kaldet, synes nogle enkelte fra Forstyrrelsen endnu tilbageblevne Sten, som om der har været et Thingsted. Traditionen beretter om en Kamp mellem Jarler i Oldtiden.
I adskellige Høje er fundet Askepotter, men saa sprøde, at det var umuligt at faa dem hele op.
I Indberetningen aftegner Pastor Storch nogle fundne Stenkiler og skriver, - at foruden disse haves endnu nogle af de saakaldte Tordenkiler, meget skarpe, og saa nogle Redskaber lig Hule- eller Hugge-Jern, der er af Flintesten. Ved Nationalmuseets Undersøgelse i 1898 var alle Højene sløjfede og Dyssestenene fjernede.


Nationalmuseets foto. Fig. 1. Flintsværd fra Stenalderens Slutning

---------------------------
1) Det er Stendysser.

Der oplystes dengang, at for en Del Aar siden laa der i Ørsbjærg paa Matr. Nr. 12a en Høj, som kaldtes »Lodnehøj «, hvori var et større Stenkammer, som nogle Stenhuggere sprængte og benyttede.
I Hjerup paa Matr. Nr. 9 har været en nu sløjfet Høj, hvori fandtes en Urne.
Endvidere har paa Hjerup Mark været endnu en Høj, som ogsaa er sløjfet [Trap.]

FUND FRA OLDTID OG MIDDELALDER
Er det i Nutiden for Kerte Sogns Vedkommende meget smaat med jordfaste Oldtidsmindes-mærker, er der i det sidste Aarhundrede fundet ikke faa Genstande saavel fra Stenalderen som fra Bronzealderen, og dette viser, at Sognet paa et tidligt Tidspunkt har været befolket.

STENALDER
1846 fandt Ungkarl Lars Andersen, Favrskov Mark, i en derværende Mose en Kniv af Flint, dannet som en Segl med Haandtag; enestaaende af sit Slags. Findeløn 15 Rdl. (30 Kr.). Se Fig. 1.

1851 indsendte Lærer Schjøtt til Nationalmuseet en Stenskive, 3 Tommer i Diameter og 2 Tommer tyk.
1855 fandtes en 7½ Tomme lang Stenøkse med firkantet Bane; inden i Skaftehullet er Riller ligesom Skruegænger, saa det ser ud til, at den sidste Boring er foretaget med et takket Redskab.
1857 indsendtes fra Ørsbjærg en smuk 7½ Tomme lang Lansespids af Flint med Skafttunge, der dog ikke synes helt færdigt tilhugget.
1877. Et Flintspyd med Savtakker langs Siderne. Det synes at være et afbrudt Stykke af et længere Spyd. Fundet ved Kerte.
En 51/2 Tommers Flinthulmejsel med Bane, sleben paa Bredsiderne. Fundet paa Ørsbjærg Mark.

BRONZEALDER
Premierløjtnant Eduard Storch har indberettet til Nationalmuseet under 30. November 1814, at der paa Kerte Sogns Marker er fundet nogle »Instrumenter«, dels af Flint og dels af Malm (Bronze?); men nogen nærmere Oplysning om de fundne Sager findes ikke.
En tynd Bronze-Haarring af en Mad ombøjet Bronzestang, som paa fem Steder er prydet med skraa Striber, er 1853 fundet af Indsidder Rasmus Bærend Nielsen af Kerte ved Tørveskæring i Trollund Mose ved Ørsbjærg. Den fandtes under en Del Smaasten ca. 2 Alen under Jorden, er indsendt af Skolelærer, Dannebrogsmand Schjøtt i Kerte.
 
1862 er nedennævnte Genstande fundet af Gaardmand Peder Jørgensen, Favrskov, ved Efteraarspløjning i Favrskov Bjærge ca. 1500 Alen fra Gaarden paa Matr. Nr. 3a. Findestedet havde ikke tidligere være dyrket, men ligget hen med Græs og Hede. De fundne Genstande laa faa Tommer under Jorden, og der var paa Findestedet en Brolægning af ca. 1½ Alen Diameter. Findestedet er en Højslette ca. 1000 Alen øst for det saakaldte Madskab paa Favrskov Bjærge. Findelønnen var 106 Rdl. 26 Skilling.

1. En massiv Guldring af Størrelse som en Haandledsring; den vejede 33/33 Lod = 50 Gram.
2. To aldeles ens dannede dobbelte Spiralbaand af tynd Guldtraad, hver fire Omgange.
3. To ensdannede Haandledsringe af Bronze.
4. En noget lignende Haandledsring af Bronze.
5. To meget smaa Haandledsringe af Bronze, to og tre Omgange.
6. En lille støbt Bronzering, 1 Tomme i Diameter.
7. En lille oval Bronzering, — har maaske tjent som Beslag paa et Knivsblad.
8. En stor Bronzeknap med et Øje paa Undersiden, 2½ Tomme i Diameter.
9. Seks Stykker mindre Bronzeknapper, 1½ Tomme i Diameter.
10. Seksten smaa Bronzeknapper.

I Hjerup er paa Matr. 11c ved Grusgravning i Røverstuen, en Slugt, i hvis Bund Brændemølleaa løber, ca. 1000 Meter øst for Kerte Bro, for nogle Aar siden fundet nedennævnte Genstande ca. 3/4 Alen under Jorden. Fundet, et saakaldt "Støbefund", er 29. August 1924 indsendt til Nationalmuse et af Sognefoged L. N. Larsen, Gelsted St. Det er bl. a. omtalt i Jyllandsposten for 10. September 1924.1)
____________________
1)
  Fundet er indgaaende beskrevet i A arb. f. nord. Oldk. og Hist. 1927 S. 235 ff. (Hans Kjær: To Votivfund fra yngre Bronzealder, fra Fyen og Jylland) og i Turistf. Aarb. 1929, S. 114 fr. (Samme: Fortidsminder i »Vændæslæt«). H.C. F.

1. Et Hængekar af Bronze med den indvendige Støbekerne af Ler endnu siddende fast paa Indersiden. Karret har to Hanker, hvoraf den ene dog kun er halvt bevaret. Se Fig. 2.
2. Den øverste Halvdel af den indre Brændtler-Støbeform, - ”Kernen” til et Broncehængekar.


Fra Turistf. Aarbog 1929
Fig. 2 Hængekar af Bronce med isiddende Støbeform.
Fundet i Røverstuen ved Hjerup.


3. En Støbeknold af Bronze, kegleformet.
4. Celt af Bronze.
5. Hulmejsel af Bronze.

Paa en Proprietær Samsø, Barløseborg, tilhørende Mark i Hjerup, udgravedes i 1935 en stensat Grav, hvor derfandtes en Bronzeknap, og i Nærheden af Stengraven opgravedes 2 Urner med Aske og Benstumper.

JERNALDER
I en Lerurne fra Kerte Sogn er fundet Halvdelen af en Glasmosaik Perle, lysegrøn med røde og gule Striber.
1864 indsendte Grev Wedell, Wedellsborg, til Nationalmuseet: 1 prægtigt Haarsmykke af Guld og 1 Spiralfingerring ligeledes af Guld. Disse to Genstande fandtes ved at harve paa en Holm ved Gaardmand Mikkel Christensens Mark i Hjerup. Guldet i Fingerringen var stærkt sølvblandet, hvorimod Haarsmykket var finere Guld. Metalværdien var 161 Rdl. 48 Skilling = 323 Kr. Se Fig. 3.

Ved Favrskov Mølle fandtes i 1933 ved Grusgravning noget Oldtids Gravgods, og under National-museets Ledelse afdækkedes 3 Grave, hvorved bl. a. fandtes en Brandplet og en Guldring.

I 1934 fandtes samme Steds en Kvindegrav fra Jernalderen; den indeholdt et Lerkar, en Bronzesi, Perler, tre Sølvspænder og Naale.

Ved Vejarbejderne i 1934 i Anledning af Anlæget af Mindepladsen ved Topgaarden i Favrskov fandtes tre Urner, der dog alle var itu. Ligeledes afdækkedes ved samme Lejlighed et stensat Ildsted fra Oldtiden.



Nationalmuseet tot. Fig. 3. To Guldringe fra Kristi Fødsels Tid.
Fundet ved Harvning paa en Holm i Nærheden af en Mose ved
Hjerup 1864. Fra førromersk Jernalders Slutning, ca. Aar 0.



Alt dette tyder paa, at Egnen længe før vor Tidsregning har været stærkt bebygget, og det synes, som om der paa. Bakken ud for Favrskov Topgaard har været en Oldtidskirkegaard. Nærmere Undersø-gelse heraf er endnu ikke foretaget.

MIDDELALDER
I Nationalmuseet findes enkelte Genstande fra Middelalderen eller fra en senere Tid, fundne i Kerte Sogn. Et Guldkors fra den senere Middelalder. Paa den ene Side en Kristus Figur, som er et temmelig ufuldkomment Arbejde. Paa Bagsiden findes indgraveret I. H. S. Foroven findes en riflet Ring, hvori Korset har været fæstet. Dette Kors er fundet af Avlskarl Jørgen Pedersen, Billeskov, paa en af Herregaardens Marker. Værdien, 24 Kr., blev udbetalt Finderen.

En som Ambolt tildannet graalig Sten, 4½ Tomme x 3 Tommer x 2½ Tomme, er købt af Postbud Vagner 1900 og opgives at være fundet paa Ørsbjærg Mark.


STEDNAVNE
Med Hensyn til Stednavnenes Betydning da kan Tydningen ofte være vanskelig, bl. a. fordi den oprindelige Navneform i mange Tilfælde er blevet fordrejet gennem Tiderne.

Kerte
kan muligvis have Tilknytning til »Kær«, vandrigt Jordsmon, Morads1) ; i ældre Tid og endnu i flere Egne bruges Betegnelsen »Kær« især om en sid Strækning bevokset med Trævækst eller Risbuske,  - »Fladkær«, »ude i Kæret«. Hvis man tænker paa de store Engstrækninger, Sumpe og Smaakrat langs med Brændeaa, synes denne Tolkning at kunne være rigtig. 2)

Ørsbjærg
betyder sikkert »Øthers Bjærg«3) Øther hed efter Oldtidens Folkesagn den bly Sigrids Elsker, og dette Navn har sat sig Spor i ikke mindre end ti Byer Ørslev og fire Byer Ørsted. Da der her paa Vestfyn er et Ørslev i Vends Herred og et Ørsted i Baag Herred, ligger det lige for, at der ogsaa blev et Ørsbjærg, maaske efter det Højdedrag, der nu benævnes Kvindebjærg.


-------------------
1) Joh. Steenstrup: De danske Stednavne.
2
) I Loll. Falst. hist. Samf. Aarb. 1931, S. 113 gives en anden Tydning af Ordene Kerte og K erteminde, hvorefter Ordet Kerte skulde komme af ›kartig«, fuld af »Karter«, et gammelt Navn for Tidsel, og dannet af Tidslens latinske Navn Carduus. (Karde el. Karte. Uldkarte afledes ligeledes af Ordet Carduus (Tidsel) — noget, der stikker eller kradser.) Hvis denne Tolkning var rigtig, hvilket jeg af flere Grunde anser for usandsynligt, skulde den tilknyttes dette, at der i fjerne Tider har ligget store udyr-kede Arealer hen, hvor Tidsler og andre vildtvoksende Planter har haft frit Spillerum. 1665 skriver Præsten Niels Rasmussen Ravn i Kerte Navnet Kerteminde som »Cartemundanus.«
3)  Da Ørsbjærg i vestfynsk Landsmaal udtales som , Øjsbjærg «, har man ment, at Navnet maaske kunde udledes af Øg Hest, hvilket dog maa anses for tvivlsomt.



Hjerup eller Hjæruper »Hjæres Torp«. Torp er Afbyggerbyen (Udflytteren) og er næsten altid knyttet til et Mandsnavn, vel i Almindelighed til den første Nybyggers Navn. Navnet Hjære findes endnu som Personsnavn paa Fyn 1)

----------------
----------

1
)  Hjære, Hjar, Jare er gl. olddanske Navne og findes i Slægtsnavnene Hjærsen, Hjæresen og i Bynavnene Hjarup ved Kolding (Hyarthorp) og Hjerup (Hiertorp) i Haag Herred. (Steenstrup).


Favrskov
.
I gamle Dokumenter staves Navnet Farscogh eller Farscogghe, og i Arrild Hvitfeldts Krønike skrives Farskov. I Danske Atlas staar Fagerskov, og dette afledes af Tillægsordet »fagre«, »favre«. »Fager« betyder jo skøn, og naar man færdes ud over Favrskovs Banker med den vide Udsigt, Skovene, Aaen og de dybe Kløfter, vil man synes, at Navnet passede udmærket, og der var endda lidt Romantik over det fagre Navn. Hertil maa dog først bemærkes, at man vel nok, naar man i ældre Tid betegnede et Sted som »fagert«, ikke mest tænkte paa Stedets Naturskønhed og dets æstetiske Værd, men vist mere paa Vegetationens rige Vækst og en frugtbar Natur. Dernæst er Stednavne som Favrholm, Favrholt, Favrhøj, Favrlund og Favrskov ikke gamle.
I Valdemar Sejrs Jordebog findes saaledes ingen af disse Navne. Endelig er det ret tvivlsomt, om vi i disse Navne møder Ordet »fager«. Som bemærket skreves i tidligere Tid Farskov og ikke Favrskov, og Navnet synes da at indeholde samme Forled, som findes i »Farwith«, »Farris«, det vil sige: »den vidtstrakte Skov.« Den sidste Tydning synes at have mest Sandsynlighed for sig; men selv om Romantikken derved gaar noget af Navnet, beholder Egnen alligevel sin Naturskønhed.

Jarlebjærg
er maaske »Jarlens Bjærg.

Nedermarken er den nedre, lave eller fjerne Mark (Udmarken).

Knoldshuse har Forbindelse med Knold, en større eller mindre Banke, Fjeldknold.

Mølleknappe skal efter den folkelige Overlevering hidrore fra, at der engang boede en Møller, som toldede rigeligt eller gav knap Vægt; men Navnet har snarere Forbindelse med Aaens Bugtninger eller Jordterrænet; det vides ikke, at her har været en Mølle.

De nyere Navne i Favrskov stammende fra Grevefejdetiden er let gennemskuelige.
Galgebakken har været Rettersted, Ho ved pandeh øj e n er Begravelsesplads, Madskabet og Davrehøj har noget med spisning at fgøre; det var der. hvor Hærene holdt Hvil eller Rast. Drivhelden har faaet sit navn efter, at her blev de slagne Bønder "drevet" paa Flugt og forfulgt.





 

 

© Hvenegaards Forlag 2016
Email: Vivian@Kerte.dk
www.SMEA.dk
www.JesusFreak.dk
www.hvenegaard-slaegten.dk
www.Plum.wiki

OBS!
Fralæggelse/disclaimer: Denne hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet.
Det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold.