|
Skolelærer og Husmand i Kerte Erindring af Emmy Vigild. [Fork. af red.]Bragt i Årsskrift 2011, Aarup Lokalhistoriske Forening og Arkiv I Kerte ligger kirken, præsteboligen og skolen samlet i den vestlige del af landsbyen. I skolen havde jeg mit barndomshjem. Far kom til Kerte sogn. Og den 24. maj 1899 begyndte Far som andenlærer ved Kerte Skole, og han havde således 40 års jubilæum 25. maj 1939. og Mor blev den første forsko-lelærerinde samme sted 1902. Mor og Far holdt bryllup 1905 og boede nogle få år i en lille dårlig andenlæ-rerbolig. Her blev min søster Karen født den 8. maj 1906. Det var også Farfars fødselsdag. Da Karen fyldte 1 år fyldte han 70. Farfar havde været lærer i Ubberud Skole, og her var Far født, men nu var Farfar pensioneret og boede i Odense i Odinsgade 7. Fars forgænger i embedet hed Bramming, og da han tog sin afsked, flyttede Mor og Far ind i førstelærerboligen. Jeg glemte at skrive, at Mor holdt op som lærerinde ved sit giftermål. Der også nok at gøre for Mor med en stor børneflok. 23. februar 1909 blev min bror Aksel født, 1912 ankom min tvillingbror Arne og jeg den 5. januar. Min bror Herluf er født 6. september 1915, og min yngste bror Gunnar 5. marts 1920. Kirken og kirkegården lige over for skolen var vi børn meget fortrolige med. Ofte fulgte vi med Far over i kirken, når han før kirketid var ovre at skrive salmenumrene på tavlerne med kridt. Min søster har fortalt, at hun engang, Far var syg, måtte skrive på tavlerne. Heldigvis skete det sjældent, at Far var syg. Mor har en enkelt gang sunget i kirken i stedet for Far. Ellers gik Far hver søndag over i kirken, og da har jeg mange gange været med Far. Vi skulle op ad en trappe ved vestvinduet i kirken, kom så op på pulpituret, hvor orglet stod. Der var også en smal bænk, vi kunne sidde på under gudstjene-sten. Far stod oppe ved orglet og sang. Også Far havde meget at gøre. Først og fremmest skulle skolearbejdet passes. Dernæst var der arbejdet som husmand, idet der hørte 7½ tdr. land til skolen. Efter krigen 1914 til 18 steg lærernes løn kun lidt i forhold til pris-stigningerne, og Far sagde, at havde vi ikke haft jorden, var vi kommet til at sulte. Far havde af og til en arbejdsmand til hjælp til jordens drift, men da mine brødre blev større, var de en god hjælp. Vi havde altid en lille islænderhest. Den ældste hed "Jens", senere havde vi "Prins". Om søndagen fik vi sommetider Far til at køre tur for os i vores lille gule jumbe rundt i sognet. Engang havde vi også en ko, som mine brødre malkede, og vi sendte endda mælk til Skydebjerg Mejeri og fik varm skummetmælk hjem. Far fedede også kvier op, og vi havde også som regel en gris på sti. Min fætter Aksel fra Nyborg var engang på besøg, og da hesten efter en køretur skulle ind i stalden, sagde Aksel: "Nu bliver kvien glad, når dens mand kommer hjem". Far sang i kirken hver søndag og ved kirkelige forretninger, og da Kerte Sogn dengang var tæt befolket, var der meget at gøre. Dengang havde folk mange børn. På et vist tidspunkt toppede det med 220 skolesøgende børn Der var intet kapel til Kerte Kirke, så Far var ude at "Synge ud" i hjemmene ved mange begravelser. Undertiden var der ikke sørget for kørelejlighed til Far, så han måtte tit gå lang vej fra hjemmet til kirken. — Var Far endelig en gang om året taget på ferie til Norup Skole, skulle det nok passe, der skulle være bryllup eller begravelse i Kerte, så Far måtte tage hjem. Der var ingen vikar at få. Når jeg tænker på sommerferien, mindes jeg, at det godt kunne blive ind i august måned, inden der blev givet sommerferie. Præsterne var dengang "fødte" formænd for skolekommissionen, og pastor Haugaard var formand i Kerte. Han ville ikke give ferie, før høsten skulle begynde. Så kunne børnene hjælpe til hjemme hele dagen. I 30 år var Far sekretær i de skiftende sogneråd og en stor hjælp, når der blev skiftet formand. Lars Larsen, Topgården i Faurskov, var således formand men døde pludseligt, vist af et hjerteslag, og da måtte Far træde til. Far hjalp, som tidligere omtalt, husmændene med assurance af deres dyr. Haglskadeforsikring havde Far også med at gøre. Engang var Far på et kursus i Kerte-minde, så han bagefter kunne undervise i landbrugsregnskab. I Mors gemmer fandt jeg et kort til hende, som Far havde afsendt til Mor, som imens var på besøg i Norup Skole. Af teksten fremgår det, at de kun havde eet barn, Karen, så det må have været mellem 1906 og 1907. Desværre er kortet ikke dateret, men portoen var 5 øre. Ja, Mor og Far holdt taler både i triste og glade anledninger. Far skrev sine, medens Mor næsten kunne "samle det op under sine træsko". Mor og Far kom meget ud i sognet, næsten for meget. Især da Mor blev ældre, var det ved at blive for meget for hende. Far nød at spille l'Hombre, men Mor skulle "underholde", og det blev tit sent, inden de kom hjem om natten. — Engang blev Mor og Far inviteret ud, men kun Far kunne komme. Da udbrød manden: "Det var en skam, for fru Vigild er så god til at underholde". Mor holdt op som lærerinde, da hun blev gift i 1905, men Mor var meget aktiv og udadvendt. Som omtalt fik Mor stiftet sygeplejeforeningen. Dansk Kvindesamfund var nok hendes hjertebarn. I sine erindringer har Mor fortalt, hvordan hun stiftede kredse, og i 1915, da kvinderne fik valgret, deltog hun i en fest på Københavns Rådhus. Mor havde sin brudekjole fra 1905 på til festen, og Mor var meget køn. Hun blev feteret ved festen og ført rundt af en af de "høje" herrer. Forleden skrev jeg om sygeplejeforeningen, som havde ansat Laurine sygeplejerske i Kerte Sogn. I dag kom så pastor Aarup til mig med kopien af en skrivelse, som stammer fra maler Johansens arkiv, og deraf fremgår det tyde-ligt, at det er Mor, der har stiftet foreningen i juni 1909.
|
